
Foretrukken mødeform
Tanja Stange
Med 14 år på arbejdsmarkedet har jeg brugt halvdelen af tiden som projektleder, mens resten er gået med strategiske partnerroller (finans, S&OP, business development) og ledelse. Som ansættende leder for teams på 8-14 medarbejdere ved jeg også, hvad der kigges efter på den anden side af bordet. Men jeg har også prøvet at stå som jobsøgende to gange og mærket hele følelsesregisteret. Jeg ved, at jobsøgning er et benhårdt fuldtidsjob, og der skal være plads til både det svære og det opløftende. I min seneste proces var jeg igennem 43 ansøgninger og 40+ kaffemøder. Den erfaring vil jeg gerne bruge til at hjælpe dig med at se din profil som et produkt, der skal markedsføres skarpt. Det kan du bruge mig til: - Den røde tråd: Vi skærer ind til benet og sikrer sammenhængen mellem dit CV, din ansøgning og din LinkedIn-profil ud fra en leders blik. - AI-sparring: Hvordan du bruger AI til virksomhedsanalyser og til at stille dig selv de kritiske spørgsmål, som en ansættende leder vil stille. - Det personlige pitch: Sparring på dit ordvalg, kropssprog og din fremtoning til samtalen. - Det mentale frirum: En at dele alle overvejelserne med. Vi normaliserer tvivlen, op- og nedturene og alt det indimellem, som fylder, når man er jobsøgende Min tilgang tilpasses fuldstændig efter dine behov. Det eneste jeg forventer er, at du har en idé om, hvad du ønsker at få ud af vores møde(r). Lav gerne lidt professionel stalking på min LinkedIn-profil inden vi tales ved, så du kan vurdere, om jeg er den rette buddy for dig.
Sådan forbereder du dig til din samtale
- Tænk over, hvor du står lige nuOvervej hvad der fylder mest: energi, retning, ansøgninger, CV, netværk eller noget helt andet. Der er ikke et rigtigt eller forkert svar.
- Notér 1–2 ting du gerne vil have hjælp tilDet kan være sparring på dit CV, feedback på en ansøgning, strategiske overvejelser — eller bare nogen at tale situationen igennem med.
- Overvej hvad du håber at få ud af samtalenDet kan være ro, et nyt perspektiv, konkrete råd eller et lille skub i processen. Det hjælper din JobBuddy med at ramme rigtigt.
- Vær klar på at være ærligJobBuddies er frivillige, uvildige mennesker. Du behøver ikke imponere nogen - jo mere ærlig du er, jo bedre kan de hjælpe. Og husk, de har selv prøvet at stå i din situation.
- Husk: det er en samtale, ikke en præsentationDu behøver ikke have styr på alt. Samtalen er et fælles rum, hvor I snakker om din situation sammen.
Send en mødeforespørgsel til Tanja Stange
Udfyld formularen herunder for at starte en dialog. Din besked sendes direkte til Tanja Stange, som efterfølgende vil tage kontakt til dig.
Husk, at alle JobBuddies arbejder frivilligt, så svartiden afhænger af den enkeltes tilgængelighed.