
Foretrukken mødeform
Lone Nørgård Holst-Hansen
Jeg har mange års erfaring som leder og direktør og ved, at et jobskifte handler om langt mere end at skrive et CV. Det handler også om mod, tvivl, retning og troen på egne kompetencer. Jeg tilbyder ærlig og konstruktiv sparring om blandt andet CV, ansøgninger, LinkedIn, jobsamtaler og karrierevalg. Samtidig har jeg stor erfaring med ledelse, organisationsudvikling og samarbejde på tværs af fagligheder. Jeg tror på, og har erfaret personligt, at de bedste samtaler er dem, hvor man både bliver udfordret og går derfra med mere energi og større klarhed. Min ambition er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre, men at hjælpe dig med at finde den vej, der passer.
Sådan forbereder du dig til din samtale
- Tænk over, hvor du står lige nuOvervej hvad der fylder mest: energi, retning, ansøgninger, CV, netværk eller noget helt andet. Der er ikke et rigtigt eller forkert svar.
- Notér 1–2 ting du gerne vil have hjælp tilDet kan være sparring på dit CV, feedback på en ansøgning, strategiske overvejelser — eller bare nogen at tale situationen igennem med.
- Overvej hvad du håber at få ud af samtalenDet kan være ro, et nyt perspektiv, konkrete råd eller et lille skub i processen. Det hjælper din JobBuddy med at ramme rigtigt.
- Vær klar på at være ærligJobBuddies er frivillige, uvildige mennesker. Du behøver ikke imponere nogen - jo mere ærlig du er, jo bedre kan de hjælpe. Og husk, de har selv prøvet at stå i din situation.
- Husk: det er en samtale, ikke en præsentationDu behøver ikke have styr på alt. Samtalen er et fælles rum, hvor I snakker om din situation sammen.
Send en mødeforespørgsel til Lone Nørgård Holst-Hansen
Udfyld formularen herunder for at starte en dialog. Din besked sendes direkte til Lone Nørgård Holst-Hansen, som efterfølgende vil tage kontakt til dig.
Husk, at alle JobBuddies arbejder frivilligt, så svartiden afhænger af den enkeltes tilgængelighed.